Påvisning af syreionen H+

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget går ud på at påvise om syreionen H+ er i saltsyre.

Hvad gjorde vi?
Vi tog noget salt (NaCl) og opløste det i noget vand og rørte rundt. Derefter dyppede vi et stykke indikator-papir i saltvandet og satte en streg i midten og lagde det på noget filtrérpapir . Så dyppede vi en træpind i noget saltsyre, som bagefter skulle dyppes på indikator-papiret. Da saltsyren så ramte saltvandet på indikator-papiret fremkom der en rød plet. Så skulle vi ved hjælp af to ledninger med krokodillenæb forbinde enderne af indikator-papiret til hver sin pol på en jævnstrømkilde (ca. 10 V). Man skulle så holde øje med den røde plet i to minutter og se om den bevægede sig mod + polen eller - polen.

Hvad vi skulle være opmærksomme på:

• At der kun kom en lille dråbe saltsyre på indikator-papiret
• At pletten med saltsyre ikke blev større end 3 mm, for så skulle man starte på ny

Resultater:

Den røde plet bevægede sig mod - polen

Hvad vi har lært:

Vi har lært at saltsyre indeholder positive H+ ioner og negative Cl- ioner. 

Fortynding af syre

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget gå ud på at fortynde syre og derefter måle PH-værdien

Hvad skal jeg være opmærksom på?
Vi skal være opmærksomme på ikke at få syren på tøj, hud og i øjerne. Derfor har vi briller og forklæde på.

Hvad har vi lært?
Vi har lært, at hvis man blander vand i syre, går det fra at være surt til basisk.

Resultater
På billedet nedenfor kan man se hvordan PH-værdien er, efter man gradvist har blandet mere og mere (200ml) vand oveni.

Vi brænder metaller

Hvad gik forsøget ud på?

Forsøget gik ud på, at vi skulle finde ud af om de tre forskellige metal strimler, kunne bryde i brand:

Vi skulle bruge:

• Magnesium
• Jerntråd
• Kobbertråd
• Bundselbrander
• Porcelænsskål
• Tændstikker/lighter 
• Digeltang

Vi tog digeltangen, og holdt de forskellige metaller ind i den varmeste del af flammen. På den måde kunne vi finde ud af, om metallet kunne bryde i brand. Hvis der fremkom et hvidt pulver, var det fordi et af metallerne, var brudt i brand.

Formålet ved forsøget:

Formålet ved forsøget er at undersøge hvilke forskellige slags metaller der kan brænde, og hvilke der ikke kan brænde. Resultatet er godt at vide, når man f.eks. skal bruge de forskellige metaller til fremstilling af forskellige ting, som skal benyttes til opvarmning såsom gryder og pander

Opmærksom på:

• Huske sikkerheds briller, så man ikke får noget farligt i øjnene
• Pigerne skal sætte deres hår op, så det ikke bliver brændt af
• Huske ikke at kigge ind i den skarpe flamme, når metallet bliver brændt af

Hvad har vi lært:

Ved forsøget lærte vi, hvordan man kan teste hvilke metaller der kan brænde.Vi lærte også hvilke metaller der kan brænde og hvilke der ikke kan

På billedet ses magnesium i brand

Resultater:

Jerntråd - bryder ikke i brand

Kobbertråd - bryder ikke i brand

Magnesium - bryder i brand 

Bonusforsøg:

Vi skulle også teste, hvilken farve et stykke kobberfolie blev efter det havde været holdt ind over en flamme.

Resultatet blev, at det lille stykke kobberfolie, var mørkt da vi tog det ud af flammen               

Elektriske genstandes egenskaber

Hvad går det ud på?
Med det her forsøg skal man undersøge om genstande bliver positivt eller negativt opladet, når man gnider på dem.

Vi brugte: 
aluminiumspapir
plastrør
filtstykke
plexiglasstang
plastfolie
lille glimlampe
garn
balloner
(du kan se opstillingen på billederne)

Resultater:
plastrør gnedet med filt - positivt ladet
plastrør gnedet med plastfolie - negativt ladet
flamingo gnedet med plastfolie - positivt ladet
 ballon gnedet med filt - negativt ladet