Påvisning af syreionen H+

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget går ud på at påvise om syreionen H+ er i saltsyre.

Hvad gjorde vi?
Vi tog noget salt (NaCl) og opløste det i noget vand og rørte rundt. Derefter dyppede vi et stykke indikator-papir i saltvandet og satte en streg i midten og lagde det på noget filtrérpapir . Så dyppede vi en træpind i noget saltsyre, som bagefter skulle dyppes på indikator-papiret. Da saltsyren så ramte saltvandet på indikator-papiret fremkom der en rød plet. Så skulle vi ved hjælp af to ledninger med krokodillenæb forbinde enderne af indikator-papiret til hver sin pol på en jævnstrømkilde (ca. 10 V). Man skulle så holde øje med den røde plet i to minutter og se om den bevægede sig mod + polen eller - polen.

Hvad vi skulle være opmærksomme på:

• At der kun kom en lille dråbe saltsyre på indikator-papiret
• At pletten med saltsyre ikke blev større end 3 mm, for så skulle man starte på ny

Resultater:

Den røde plet bevægede sig mod - polen

Hvad vi har lært:

Vi har lært at saltsyre indeholder positive H+ ioner og negative Cl- ioner. 

Fortynding af syre

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget gå ud på at fortynde syre og derefter måle PH-værdien

Hvad skal jeg være opmærksom på?
Vi skal være opmærksomme på ikke at få syren på tøj, hud og i øjerne. Derfor har vi briller og forklæde på.

Hvad har vi lært?
Vi har lært, at hvis man blander vand i syre, går det fra at være surt til basisk.

Resultater
På billedet nedenfor kan man se hvordan PH-værdien er, efter man gradvist har blandet mere og mere (200ml) vand oveni.

Vi brænder metaller

Hvad gik forsøget ud på?

Forsøget gik ud på, at vi skulle finde ud af om de tre forskellige metal strimler, kunne bryde i brand:

Vi skulle bruge:

• Magnesium
• Jerntråd
• Kobbertråd
• Bundselbrander
• Porcelænsskål
• Tændstikker/lighter 
• Digeltang

Vi tog digeltangen, og holdt de forskellige metaller ind i den varmeste del af flammen. På den måde kunne vi finde ud af, om metallet kunne bryde i brand. Hvis der fremkom et hvidt pulver, var det fordi et af metallerne, var brudt i brand.

Formålet ved forsøget:

Formålet ved forsøget er at undersøge hvilke forskellige slags metaller der kan brænde, og hvilke der ikke kan brænde. Resultatet er godt at vide, når man f.eks. skal bruge de forskellige metaller til fremstilling af forskellige ting, som skal benyttes til opvarmning såsom gryder og pander

Opmærksom på:

• Huske sikkerheds briller, så man ikke får noget farligt i øjnene
• Pigerne skal sætte deres hår op, så det ikke bliver brændt af
• Huske ikke at kigge ind i den skarpe flamme, når metallet bliver brændt af

Hvad har vi lært:

Ved forsøget lærte vi, hvordan man kan teste hvilke metaller der kan brænde.Vi lærte også hvilke metaller der kan brænde og hvilke der ikke kan

På billedet ses magnesium i brand

Resultater:

Jerntråd - bryder ikke i brand

Kobbertråd - bryder ikke i brand

Magnesium - bryder i brand 

Bonusforsøg:

Vi skulle også teste, hvilken farve et stykke kobberfolie blev efter det havde været holdt ind over en flamme.

Resultatet blev, at det lille stykke kobberfolie, var mørkt da vi tog det ud af flammen               

Elektriske genstandes egenskaber

Hvad går det ud på?
Med det her forsøg skal man undersøge om genstande bliver positivt eller negativt opladet, når man gnider på dem.

Vi brugte: 
aluminiumspapir
plastrør
filtstykke
plexiglasstang
plastfolie
lille glimlampe
garn
balloner
(du kan se opstillingen på billederne)

Resultater:
plastrør gnedet med filt - positivt ladet
plastrør gnedet med plastfolie - negativt ladet
flamingo gnedet med plastfolie - positivt ladet
 ballon gnedet med filt - negativt ladet

Elektrisk ledningevne

Hvad går forsøget ud på:
Forsøget går ud på, at vi skal teste nogle forskellige plader om de kan lede den elektriske strøm.


På billedet ovenfor kan man se hvordan vi satte forsøget op.



Du skal bruge:

• Messing
• Jern
• Bly
• Aluminium
• Kobber
• Nikkel
• Zink
• Plastik
• Strømforsyning
• Ledninger
• Lyspære
• Fatning



                                       

Formålet ved forsøget:
Formålet med dette forsøg har været, at vi skal lære om forskellige stoffer kan lede strøm.

Opmærksom på:
Vi skal være opmærksomme på ikke at få stød når vi laver forsøget.

Resultater:
Messing: Kan godt lede strøm.
Kobber: Kan godt lede strøm.
Jern: Kan godt lede strøm.
Aluminium: Kan godt lede strøm.
Nikkel: Kan godt lede strøm.
Plastik: Kan ikke lede strøm.
Zink: Kan godt lede strøm.

Bonus forsøg:
Vi testede de samme metaller for om de havde metalglans. Det viste sig at de alle sammen havde det :-)

Med syge fysiske og kemiske hilsner:

KemiSwaggerne ;-)

God eller dårlig varmeleder?

Hvad går forsøget ud på:
Vi tester en række materialer om de er gode eller dårlige varmeledere.

Du skal bruge:

• Porcelænskål
• Kogende vand
• Messing
• Jern
• Kobber
• Plastik
• Aluminium
• Nikkel
• Bly
• Zink
• Bundselbrænder
• Tændstikker

Hvad gjorde vi:

Vi tog først og kogte noget vand i en lille porcelænskål. Da det begyndte at koge tog vi den lille messing plade og holdt den nede i vandet, mens vi tog tid på hvor lang tid vi kunne holde på den indtil det begyndte at gøre ondt på fingrene. Hvis vi kunne holde på den lille plade mere end ½ minut var det en dårlig varmeleder og hvis vi ikke kunne var det en god varmeleder. 

Formålet ved forsøget:

Formålet ved forsøget er at finde ud af hvilke stoffer der er gode til at lede varme og hvilke der er gode til at lede kulde. F.eks er det godt at vide hvilke materialer der er gode varmeledere hvis man skal fremstille en gryde

Opmærksom på:

Vi skulle være opmærksomme på, at det kogende vand ikke sprøjtede så vi ikke brændte os, og at vi ikke brændte os på fingrene når vi holdt på de forskellige plader i vandet. Vi skulle også være opmærksomme på at pladerne lå i den rigtig rækkefølge, så man ikke skrev noget forkert ved de forskellige plader

Hvad har vi lært:

Vi har lært lidt det samme som formålet med forsøget, altså hvordan man kan teste om et stof er godt til at lede kulde eller varme

Resultater:

Messing (god varmeleder) 

Jern (god varmeleder)

Bly (god varmeleder)

Plastik (dårlig varmeleder)

Aluminium (god varmeleder)

Kobber (god varmeleder)

Zink (god varmeleder)

Vi tester ting for nikkel!

Vi har i dag testet forskellige ting for nikkel.

Hvordan gjorde vi det?
Vi tog først en genstand (f.eks. en mønt), som vi ikke vidste om der var nikkel i. Vi hældte et par dråber fortyndet ammoniakvand og noget dimethyl-glyoxin på genstanden. Derefter gned vi hårdt på genstanden med noget vat. Hvis vattet blev farvet pink, var genstanden testet positiv for nikkel.

Formål
En pige var på Mallorca i ferien med sine forældre. Hun købte et fint armbånd til en euro fra en gadesælger, da hun kom hjem begyndte hun at få udslet på håndledet.´Hun vidste godt, at hun havde nikkelallergi, men vidste ikke hvordan man kunne teste om der var nikkel i armbåndet.

For at undgå sådanne situationer, har vi i dag lært hvordan man tester genstande for nikkel.

Opmærksom på
Vi skal være opmærksom på ikke at få stofferne på tøjet. Derfor havde vi forklæde og briller på gennem hele forsøget.

Hvad har vi lært
Vi har lært hvordan man tester genstande for nikkel, på en nem og hurtig måde.

Resultater

Genstand                                                   Hypotese                      Resultat
5 krone mønt                                               Positiv                            Positiv
10 krone mønt                                             Positiv                            Negativ
Metalplade                                                  Positiv                            Negativ

Er i klar derude? Vi er klar med et nyt forsøg! Vi renser vand ;)

Vi har lige oprettet bloggen her, vi vil ugenligt poste nogle forskellige F/K forsøg. Vi vil filme forsøgene og uploade dem her til siden ;-)

I dag har vi været i gang med et forsøg, hvor vi skulle rense vand (Laboratorie opgave 15)
Her kommer der en laboratorie journal:

Forsøgsbeskrivelse
* Formålet ved dette forsøg er, at vi skal lære hvordan man filtrerer, dekanterer og destillaterer.
* Vores hypotese omkring dette forsøg var, at vi fik renset vandet så det var drikkeligt.
* Vi skal være opmærksomme på kolberne og hvor meget det koger, så det ikke sprøjter pludseligt.
* Vandet blev renset godt dvs. at vi fik fjernet saltet, sandet og en del af farvestoffet. Det smagte ikke videre festeligt, det smagte nemlig af gummiet fra slangen, som vanddampen var løbet igennem.
* Man kan konkludere ud fra dette forsøg, at man nemt kan rense beskidt vand til rent drikkeligt vand.
* Vi har lært, at når man opvarmer vand til kogepunktet (100 grader) fordamper det hurtigt. Den vanddamp kan man nemt opfange og gøre den til flydende vand igen. På den måde kan man fjerne salt fra vand, det kaldes også at destillatere vandet.

Vi har desværre ikke kunne uploade videoen fra dette forsøg på bloggen, vi beklager meget fejlen.


Med fysiske og kemiske hilsner:

Fysik Kemi Swaggerne