Søg i denne blog

mandag den 21. januar 2013

Afkalkning

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget gik ud på, at finde ud af hvilken luftart der blev dannet, når man blandede den dannede luftart (HCl og marmor) med noget kalkvand.

Vi skulle bruge:

  • bægerglas
  • reagensglas
  • filtrér-papir
  • træpind
  • tændstikker
  • fortyndet saltsyre 
  • marmorstykker 
  • kalkvand
  • tilkalkede glas
Først hældte vi 50 ml saltsyre i et bægerglas, og lagde nogle stykker marmor ned i glasset med et stykke filtrér-papir over. Der blev så dannet en luftart i glasset. Så stak vi en brændende træpind ned i glasset, og flammen slukkede så inden den ramte syren. 
Den luftart skulle vi "hælde" ned i et reagensglas, sammen med noget kalkvand. Vandet blev så mælkehvidt.
Luftarten CO2 blev dannet ved dette forsøg
 


tirsdag den 15. januar 2013

Neutralisation af saltsyre og natrium-hydroxid

Hvad går forsøget ud på?

Forsøget går ud på at neutralisere HCI (saltsyre) og NaHO (natrium-hydroxid), dvs. at vi gør en farlig base og syre neutral, så man faktisk ville kunne drikke den.

Hvad gjorde vi?

Vi tilsatte noget BTB-inikator i henholdsvis syren og basen på den måde kunne vi se hvad der var mest af, i den samlede blanding. Syren var GUL og basen var BLÅ. Hvis den samlede blanding var neutral skulle farven på den være GRØN (se billede)

Da vi så havde fundet neutralitetspunktet nogenlunde skulle vi fjerne BTB-indikatoren. Det gjorde vi ved at tilsætte en 1/2 teskefuld kul og derefter filtrere det over i en ren porcelænsskål (se billede)









torsdag den 3. januar 2013

Syrer, baser og salte

Nogle syre/base-indikatorer

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget går ud på, at undersøge hvordan indikatorerne brom-thymol blåt (BTB) og fenolftalein fungere.

Vi skulle bruge:

  • 3 reagensglas
  • reagensglasstativ 
  • dråbeflaske med BTB-indikator
  • dråbeflaske med fenolftalein
  • demineraliseret vand 
  • fortyndet saltsyre HCl
  • fortyndet natrium-hydroxid NaOH
Først tog vi og hældte lidt demineraliseret vand i de tre reagensglas. Derefter hældte vi lidt saltsyre HCl i det første glas, og lidt natriumhydroxid NaOH i det tredje glas. Det andet glas hældte vi ikke noget ekstra i.Til sidst dryppede vi et par dråber BTB-indikator i hvert glas også rystede vi dem. Så skulle vi se hvilke farver opløsningerne blev.

                                       Sur opløsning:       Neutral opløsning:        Basisk opløsning:
BTB-indikatorens farve:   GUL                         GRØN                           BLÅ

Derefter skulle vi ligesom i forsøg 1, igen lave en sur blanding, en neutral blanding og en basisk blanding. Denne gang skulle vi bare dryppe et par dråber fenolftalein i hvert glas, og se hvilke farver blandingerne blev.

                                  Sur opløsning:       Neutral opløsning:        Basisk opløsning:
Fenolftaleins farve:     Samme farve            Samme farve                      Pink

Opmærksom på:

  • Huske sikkerheds briller og forklæde, så man ikke for giftige stoffer på tøjet eller i øjnene
  • Passe på der ikke kommer for meget af de forskellige stoffer i blandingen




torsdag den 29. november 2012

Påvisning af syreionen H+

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget går ud på at påvise om syreionen H+ er i saltsyre.

Hvad gjorde vi?
Vi tog noget salt (NaCl) og opløste det i noget vand og rørte rundt. Derefter dyppede vi et stykke indikator-papir i saltvandet og satte en streg i midten og lagde det på noget filtrérpapir . Så dyppede vi en træpind i noget saltsyre, som bagefter skulle dyppes på indikator-papiret. Da saltsyren så ramte saltvandet på indikator-papiret fremkom der en rød plet. Så skulle vi ved hjælp af to ledninger med krokodillenæb forbinde enderne af indikator-papiret til hver sin pol på en jævnstrømkilde (ca. 10 V). Man skulle så holde øje med den røde plet i to minutter og se om den bevægede sig mod + polen eller - polen.

Hvad vi skulle være opmærksomme på:

  • At der kun kom en lille dråbe saltsyre på indikator-papiret
  • At pletten med saltsyre ikke blev større end 3 mm, for så skulle man starte på ny

Resultater:
Den røde plet bevægede sig mod - polen


Hvad vi har lært:
Vi har lært at saltsyre indeholder positive H+ ioner og negative Cl- ioner. 



Fortynding af syre

Hvad går forsøget ud på?
Forsøget gå ud på at fortynde syre og derefter måle PH-værdien

Hvad skal jeg være opmærksom på?
Vi skal være opmærksomme på ikke at få syren på tøj, hud og i øjerne. Derfor har vi briller og forklæde på.

Hvad har vi lært?
Vi har lært, at hvis man blander vand i syre, går det fra at være surt til basisk.

Resultater
På billedet nedenfor kan man se hvordan PH-værdien er, efter man gradvist har blandet mere og mere (200ml) vand oveni.

søndag den 18. november 2012

Vi brænder metaller

Hvad gik forsøget ud på?
Forsøget gik ud på, at vi skulle finde ud af om de tre forskellige metal strimler, kunne bryde i brand:

Vi skulle bruge:
  • Magnesium
  • Jerntråd
  • Kobbertråd
  • Bundselbrander
  • Porcelænsskål
  • Tændstikker/lighter 
  • Digeltang
Vi tog digeltangen, og holdt de forskellige metaller ind i den varmeste del af flammen. På den måde kunne vi finde ud af, om metallet kunne bryde i brand. Hvis der fremkom et hvidt pulver, var det fordi et af metallerne, var brudt i brand.

Formålet ved forsøget:
Formålet ved forsøget er at undersøge hvilke forskellige slags metaller der kan brænde, og hvilke der ikke kan brænde. Resultatet er godt at vide, når man f.eks. skal bruge de forskellige metaller til fremstilling af forskellige ting, som skal benyttes til opvarmning såsom gryder og pander

Opmærksom på:
  • Huske sikkerheds briller, så man ikke får noget farligt i øjnene
  • Pigerne skal sætte deres hår op, så det ikke bliver brændt af
  • Huske ikke at kigge ind i den skarpe flamme, når metallet bliver brændt af

Hvad har vi lært:
Ved forsøget lærte vi, hvordan man kan teste hvilke metaller der kan brænde.Vi lærte også hvilke metaller der kan brænde og hvilke der ikke kan
På billedet ses magnesium i brand

Resultater:

Jerntråd - 
bryder ikke i brand
Kobbertråd - bryder ikke i brand
Magnesium - bryder i brand 

Bonusforsøg:
Vi skulle også teste, hvilken farve et stykke kobberfolie blev efter det havde været holdt ind over en flamme.
Resultatet blev, at det lille stykke kobberfolie, var mørkt da vi tog det ud af flammen               

søndag den 4. november 2012

Elektriske genstandes egenskaber

Hvad går det ud på?
Med det her forsøg skal man undersøge om genstande bliver positivt eller negativt opladet, når man gnider på dem.

Vi brugte: 
aluminiumspapir
plastrør
filtstykke
plexiglasstang
plastfolie
lille glimlampe
garn
balloner
(du kan se opstillingen på billederne)

Resultater:
plastrør gnedet med filt - positivt ladet
plastrør gnedet med plastfolie - negativt ladet
flamingo gnedet med plastfolie - positivt ladet
 ballon gnedet med filt - negativt ladet